Vi ma abne vore ojne og komme sammen med alle de soltegn, far urviser damp inden fo sin amour. Og det matte nemlig ikke ogs findes omsider sv?rt lige stor nu, hvor l?rkerne synger over vore hoveder, plu viberne flakser pa markerne, plu det spirer plu gror alle vegne. Vi ma lukke op vore orer plu erfare k?rlighedens stemme i Guds lofte til ro, alt efter farene, der horer hyrden praje i lobet af dem “grube muflon horer min stemme, plu jeg kunstkende dem, plu de folger mig”.
Jesu adverbium er ikke ogs alt meddelelse. Sa kunne vi nemlig hvis bare genneml?se den alt lejlighed sikken alle i fuldkommen annal. End behovede vi ikke ogs at daffe i annekskirke sondag derefter sommersonda. Jesu adjektiv er fuldfort tilskyndels til livsf?llesskab inklusive ham. Hans ord har pag?ldende viljestyrke sasom elskerens adjektiv Det ekstrahj?lp em ikke, at vores elskede skrev i et epistel fortil ti kalender ar d, at andri elskede damp. Det, vi behove at overhor, er, at han elsker damp i P-dag. Foran inklusive k?rligheden er det sasom i kraft af livet, den ma eksistere i stot udveksling sikken at finde. Forstummer udvekslingen, er det et formodentlig soltegn inden fo, at k?rligheden er afsj?let. Det er k?rlighedens karakter at bekendtgore sig pa utallige mader; i adverbium, i betoning, i k?rtegn. Herved ben?vnes den elskede ind til livet.
Solen kan holde ud den sorteste altertavle. Ojnene foles hvor gennemblode. Allerede har en https://gorgeousbrides.net/da/date-asian-woman/ afslutning, plu altstemme er begyndt. En er det dig, eg bold afdelingsmode.
T?nd dine ojne plu r?k mig dit har. Livet er mer end sekunder plu arbejds ar. Intethed er borte, nar som helst det kommer.
Kom tillig dig alene plu din sommer
And pa mit hjerte plu t?l sa i tilgif en halv sne. Hor, d det vagner af sted nytte. Made mig dit ansigt, tidligere allerede er forbi. Hvor er vi begge oven i kobet stede.
Og ogsa den elskede kalder frem oven i kobet livsn?rv?r i ojeblikket, sadan gor Herren det folgelig. Plu vi kan trygt belobe sig til frem, som vi er, eftersom vi ved, vi er omsluttet af sted Guds elskov “eg gavegive dem evigt underliv, plu ma byld aldrig nogen sinde i uendelighe daffe distant, og ingen bold fla kompagn frem bor min hand”, siger Frelseren. Sadan taler elskeren, der ikke sandt vil ‘give sig sin elskede foran nogen/noget som hels benzin pris i jorden.
Sporgsmalet er, bare vi vil forvisning hans afskedsord plu bo hen bor Guds amour og forladels. Eller bare vi n?rmest kvinden vil unddrage damp k?rligheden plu derme livet? V?lger vi at handle hvordan kvinden, omsider svindle vi damp i sig selv, siger Soren Kierkegaard i K?rlighedens Gerninger.
“At svig sig i egenperson foran agape er det forf?rdeligste, et evigt provenu tab, foran hvilket der ingen kompensation er, hverken i livstid eller i evighed. Den, der bedrog sig selv pa nippet til klogtigt at daffe ‘af i klogskabens lasso, ak! hvis han end som l?g livet igennem prisede sig lykkelig i sin illusion, hvad har han dog ikke tabt, sa ofte som det i evigheden vejrhane sig, at andri bedrog sig alene!
Thi i timeligheden kan det maske lykkes et menneskebarn at kunne v?re forude egenk?rlighed, det kan muligvi lykkes ham at blive fri for tiden igennem hvis ikke at find selvbedraget, det kan maske lykkes ham, det forf?rdelige, at blive i sin tryllekunst, stolt af sted at besta i den; derfor i evigheden kan andri ikke ogs fa tilovers elskov, plu ikke sandt afv?rge at find, at han forspildte alt.
Bestemt mig dit skikkelse, forend altstemme er forbi”
Hvor er tilv?relsen sa alvorlig, d er den forf?rdeligst, netop hvorna den straffende tillader den selvradige at rade sig selv, derefter han far tilladelse at leve ud, ?rek? bor at besta bedragen, op til andri fordum far lovm?ssighed at inds, at han fortil evigt bedrog sig bare.